Nordfelt Møn

Nordfelt

Hovedbygningen er bygget 1874 i nygotisk stil med Frederik Wilsbech som arkitekt. Den er symmetrisk over en midttværakse med gennemgående frontispice: på den ene side med indgang og på den anden side med en stor terrasse. På langfacaderne er der to mindre frontkviste, en på hver side af tværaksen. Frontispicer, gavle og frontkviste er prydet med kamtakker. Bygningen er opført i røde sten og har høj kælder. På taget ligger skifer.


Nordfeldt
??-1769	Nordfelt Gods bestod før krongodssalget af Møns Land 1769 af landsbyerne Borre, Nyborre, Sdr. Vesterud, Nørre Vesterud, Torpe, Hjertebjerg, Østermark, Østermark Mark og Elmelunde. Godset var på 29 tdr. hartkorn under hovedgården og 425 tdr. bøndergods. Hertil kom 10 tdr. skovskyld. Nordfeldt var en af de 5 lodder, man udstykkede krongodset i. De øvrige var Ålebækgård, Marienborg, Klintholm og Liselund.
1769-1774	Ved krongodssalget i 1769 blev området, kaldet gods nr. 4, sat til salg og købt i fællesskab af de lokale bønder. Bønderne kunne imidlertid ikke klare de økonomiske udfordringer, og salget måtte gå om.
1774-1787	Godset blev herefter købt af vicelandsdommer i Lolland Jørgen Wickmann, der ved samme lejlighed tog navnet Wichfeld. Sekondmajor Thomas Frederik Wichmand og broderen Jørgen Wichmand blev adlet 1777 med navnet Wichfeld. Prisen var 32.000 rdl.
1787-1806	For 48.275 rdl. solgte Wichfeld godset til Peter Sølling.
1806-1820	Kammerherre Christoffer Schøller Bülow køber godset for 210.000 rdl.Han køber samtidig hovedgården Ålebækgård. Han bliver Stiftsamtmand i København 1816, gehejmekonferensråd 1818, men allerede 1817 erklæret konkurs. Derfor blev han fyret og kort efter anklaget for underslæb med offentlige midler. Han blev idømt fængsel og fortabelse af adelsret 1821, men flygtede til Hamborg, hvor han døde 1830.
1820-1823	Konkursboet solgte 1820 de mønske godser til amtmand i Præstø Amt, greve Christian Conrad Danneskiold-Samsøe.
1823-1894	Hans søn, ordensmester, generaldirektør for postvæsnet, greve Magnus Otto Sophus Danneskiold-Samsøe arvede godset og gjorde en stor indsats for indførelsen af bøndernes selveje, hvilket erindres i parkens mindesmærke, rejst i 1860.
1894-1916	Han efterfulgtes ved sin død af sin søn, teaterchef, hofjægermester, greve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsø, som døde 1908, hvorpå enken Wanda Sophia Elisabeth Candia Zahrtmann drev godset til sin død.
1916-1930	Sønnen greve Viggo Danneskiold-Samsø var agronom og drev også landbrug i Skåne.
1930-1960	Overretssagfører Janus Frederik Krarup købte godset 1930 for 1.829.000 kr. Han ejede det til sin død 1960.
1960-1990	Hans datter Kirsten Krarup gift Haubroe arvede godserne.
1990-	Jens Krarup Haubroe overtog godset efter moderen. Godsejeren bor i dag i forvalterboligen, for dermed at mindske behovet for vedligeholdelse af hovedbygningen.

Ladegården fra 1886 er tegnet af Philip Smidth og står ligeledes i røde sten, men er i en enklere stil med nogle af laderne spånklædte eller med træbeklædning. En af laderne, ud til tværvejen i vestlig retning, synes at være bygget efter inspiration af de, i slutningen af 1800-tallet, nye principper for ladebyggeri: jernbuekonstruktioner, der sikrede et rum uden søjler og var økonomiske i opførelsen.


Ålebækgård
??-1769	Ålebæk Gods bestod før krongodssalget af Møns Land af 16 bøndergårde fra krongodset, der blev solgt fra 1769. Ålebæk var en af de 5 lodder, man udstykkede krongodset i, da det skulle sælges. De øvrige var Nordfeldt, Marienborg, Klintholm og Liselund.
1769-1806	Køberen var i første omgang de lokale bønder, men de havde ikke de likvide midler, så de solgte straks efter købet godset til amtsfuldmægtig Johannes Jydtmann. Rygtet vil vide, at kan købte godset for snuden af bønderne, mens de ledte efter en kautionist, men hvad der nøjagtigt skete, vides ikke. Aalebækgaard er opført af Jydtman i 1772.
1806-1922	Kammerherre Christoffer Schøller Bülow køber godset for 35.000 rdl.Han køber samtidig hovedgården Nordfeldt og lægger godserne sammen.
1922	Ved lensopløsningen udstykkedes jorden i 16 husmandsbrug. Husmandsbrugene ligger langs en nordgående vej fra Ålebækgård. Udstykningen fik navnet Lisebjerg efter en høj ved gården, hvor der er en runddysse med en stor dæksten kaldet Stenkisten. Langs vejen, som fører forbi Ålebækgård, er et stendige. Langs Skoven Stubberup Have ud mod stranden er Ålebækgårdskoven.

Foleholdet på gårspladsen på Ålebækgård.

Forvalterboligen på Nordfeldt